FAGENES FEST

Kom og vær med til at fejre de nyudlærte elever

TORSDAG DEN 9. NOVEMBER 2017
FRA KL. 17.30 I MUSIKHUSET ESBJERG



HISTORIEN BAG FAGENES FEST SYDVESTDANMARK
Starten, til den fest vi kender i dag, gik i 2004, hvor formanden og næstformanden fra Dansk Metal Esbjerg besluttede sig for at finde ud af, hvad man kunne gøre for at hylde de nyudlærte svende. Det blev indgået et samarbejde med Esbjerg Håndværker- og Industriforening om at afholde ’Svendedagen’. Den første Svendedag i 2004 blev afholdt på Musikkonservatoriet og der var ca. 100 deltagere.

I 2005 og 2006 blev festen afholdt på Esbjerg Rådhus, men da der kom flere og flere deltagere, blev det nødvendigt med et nyt og større sted. Musikhuset Esbjerg tilbød deres lokaler og siden 2007 har været afholdt her. Det var samme år, at man ændrede navnet til ’Fagenes Fest’. Styregruppen blev også udvidet til at omfatte Teknisk Skole og flere af de faglige organisationer.

”Fagenes Fest” er igennem årene vokset og da 10 års jubilæum blev afholdt i 2014 var det med det, indtil da, største antal deltagere, ca. 75 elever og ca. 250 øvrige gæster, og det er fortsat med at stige de følgende år.

I 2016 deltog Esbjerg Erhvervsudvikling for første gang i styregruppen, som nu udover EEU består af Esbjerg Håndværker- og Industriforening, De faglige organisationer, Rybners og AMU Vest.
Det hårde arbejde med at skabe opmærksomhed omkring festen og få endnu flere deltagere, har givet pote med ca. 480 tilmeldte i 2016. Varde Kommune deltager fra 2017, for selv om Rybners og AMU Vest har adresser i Esbjerg, kommer eleverne fra et meget større område – nogle endda helt fra Thyborøn – og lærepladserne spreder sig over et lige så stort område. Målet er derfor også at få flere kommuner og håndværker- og industriforeninger med, så historierne om Fagenes Fest Sydvestdanmark, de dygtige elever og lærepladser når ud til mange flere.

Det nye tiltag fra 2016 er, at den traditionelle medalje, som udleveres til alle deltagende elever, ændres til en unik reversnål, som symboliser ”Faglært Håndværker”.
Fremover vil der blive uddelt en reversnål i bronze til alle elever, og der er særlige nåle til de dygtigste: